Bliv SUCCESSPEJDER
♥ Beslut dig for, at du ER en succes og sig det til dig selv min. 10 gange om dagen.
♥ Find 3 ting hver dag, der bekræfter din beslutning om, at du er en succes.
♥ Omgiv dig med succesfulde mennesker.
♥ Tal positivt om dig selv og dine handlinger.
♥ Accepter at succesfulde mennesker også har ”off-dage” - det er en naturlig del af livet.
♥ Fokuser på læring frem for fejl, når du har ”klokket i det”.
♥ Fejr dine succeser: Store som små!
Du er en succes
Hvordan lyder ordet ”succes” i dine ører? Velkendt, genkendt, ukendt? Og hvad tænker du om udsagnet: ”Du er en succes”? Er det rigtigt, attraktivt, skræmmende eller helt utænkeligt? Succes er et vidt begreb og opfattes meget forskelligt afhængig af, hvem du er og hvordan dit liv hidtil har formet sig.
Dit selvbillede bliver i de første mange år præget af dine forældres opdragelse, holdninger og værdier for, hvad der er rigtigt og forkert. Små børn reagerer spontant ud fra deres behov og med fuld adgang til hele følelsesregisteret, men lærer hurtigt at afkode, hvilke følelser der ”må” udtrykkes i hjemmet og hvilke følelser, der ”skal pakkes væk”. For som barn er der kun et succeskriterium: at få mors og fars kærlighed. Og man vil gå igennem ild og vand for at få den, herunder også lukke af for de ”forbudte følelser”.
Når du som ung og voksen støder på en eller flere af disse ”forbudte” følelser, er du nødt til at beskytte dig selv, fordi du jo har lært, at denne følelse er ”forkert” og at du dermed er ”forkert”, hvis du rummer den. Beskyttelsen kan komme til udtryk i form af facader, en hård indre kritiker eller ”Ulla 5 år-adfærd” (og foregår typisk på det ubevidste plan), men er alt sammen noget, der er med til at mindske følelsen af personlig succes, fordi du ikke BARE kan være dig, med alt hvad du indeholder.
Den gode nyhed er, at du som altid har et valg. Du kan nemlig vælge at træffe en beslutning om, at du fra og med i dag vil være en successpejder, der sparker janteloven i papirkurven! At få, have, og være en succes er nemlig ikke at være egoistisk - det er at leve livet! Bliv inspireret i af øvelsen nedenfor, opsøg en coach eller kom med på det næste forløb af Hjerterum, som netop handler om at rydde op og give plads til meget mere succes i dit liv. Du fortjener det - bare fordi du er DIG!