Lev i nuet

10 begrundelser for hvorfor det er perfekt at leve i nuet:

"Nuet er perfekt” er en ofte brugt vending. Denne vending kan nogle gange være svær at forholde sig til, når vi samtidig lever i en verden med krig, fattigdom, og intolerance.  Her er nogle måder at se nutiden på som værende perfekt. Hermed ikke sagt, at fremtiden ikke kan blive endnu bedre.

  1. Det er i omdrejningspunktet mellem fortiden og fremtiden, at vi har muligheden for at ændre kurs, og muligheden for valg.
     
  2. Det er resultatet af vores tidligere valg og omgivelser, og det giver os en mulighed for at sige farvel til det, vi ønsker at lægge bag os.
     
  3. Nutiden indeholder det fulde potentiale for vores fremtid.
     
  4. Hvis nutiden ikke er komfortabel og ikke er, som vi gerne vil havde den til at være, tilbyder den os en unik mulighed for at identificere, hvad vi ønsker anderledes. Denne identifikation kan være det første skridt, vi tager for at lave ændringer.
     
  5. Selv om nutiden er komfortabel og ikke indeholder nogen disharmoni eller problemer, indeholder den stadig de timer, der skal bruges, for at vi kan vokse og lave de ændringer, der skal til for at gøre vores fremtid endnu bedre.
     
  6. Det er den eneste tid, vi har. Al anden tid er væk eller har ikke været der endnu. Vi kommer aldrig til at leve i fremtiden, for når den kommer, vil den være fortid.
     
  7. Det er, hvad vi er nødt til at fokusere på, for vi kan ikke ændre fortiden. Vi kan kun ændre nutiden ved de ting, vi gør NU. Nutiden er det eneste tidspunkt, vi kan handle i.
     
  8. Vores sanser registrerer verden NU. Vi har brug for at lagre vores erindringer, men de erfaringer, som vores erindringer bliver baseret på, kan kun komme til os i nuet.
     
  9. Giv slip på fortiden og fremtiden, for der er intet at bekymre sig om andet end det, der foregår lige nu, og lige nu er den rette tid for aktiviteter, ikke for bekymringer.
     
  10. Hvis vi kan finde sindsroen til at acceptere de ting, vi ikke kan ændre, f.eks. din barndom, kan vi acceptere nutiden, som den er. Fremtiden er, hvad vi kan ændre, og nutiden giver os modet til at foretage de ændringer, der skal til.

Coco Hallas